Privatlivspolitik
Information om behandling af personoplysninger for kunder og leverandører
Opdateret d. 30. september 2020.
Din datasikkerhed er vigtig for os, og vi vægter derfor højt, at dine data håndteres på en ansvarlig måde. Nedenfor kan du læse, hvordan vi behandler personoplysninger om dig, når vi agerer som dataansvarlig. Du kan også læse om, hvilke rettigheder du har i forbindelse med vores behandling.
IDS Spedition som dataansvarlig
I forbindelse med driften af vores virksomhed behandler vi en række personoplysninger. Det gør vi, for at vi kan servicere dig bedst mulig. Vi indsamler og behandler hovedsageligt almindelige (ikke følsomme) data.
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte vores dataansvarlige Annette Frandsen her:
IDS SPEDITION ApS
Kokbjerg 12
DK - 6000 Kolding
E-mail: af@ids.eu
Telefon: +45 76 600 800
Hvilke personoplysninger vi indsamler og formålet
Vi behandler personoplysninger om dig i en række forskellige situationer. Læs nærmere nedenfor om vores behandling i de forskellige situationer.
- Kunder og potentielle kunder
Når du er kunde/potentiel kunde hos os eller kontaktperson hos en af vores kunder/potentielle kunder, behandler vi personoplysninger om dit navn, firmanavn, firma adresse, arbejdstelefonnummer/mobilnummer, e-mailadresse, titel, dine køb, betalingsoplysninger samt information fra offentligt tilgængelige kilder og øvrige oplysninger, som du giver til os.
Vi behandler personoplysninger med det formål, at kunne opfylde aftalen med vores kunder, med henblik på at levere ydelser, fakturere, føre statistik og foretage kvalitetsstyring samt for at opretholde vores kunderegistrer og yde generel service, markedsføring og salg over for vores kunder og potentielle kunder. Vores grundlag for behandlingen er aftalen med dig (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b) eller vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f). - Besøgende på hjemmesiden
Når du besøger vores hjemmeside (www.idsspedition.dk), kan vi behandle oplysninger om din IP-adresse samt informationer om din computer, enhed og browser. - Besøgende på kontoret
Når du besøger vores kontor, behandler vi oplysninger om dit navn, firmanavn, titel samt øvrige oplysninger, du vælger at give til os.
De steder vi videoovervåger, oplyser vi om det i overensstemmelse med tv-overvågningslovens § 3, stk. 1. Alle optagelser lagres sikkert og afspilles kun, hvis det er nødvendigt, fx i forbindelse med et sikkerhedsbrud. Optagelser afspilles alene for personer, der har et arbejdsbetinget behov for det.Optagelserne overskrives typisk automatisk efter en kort periode, medmindre et problem er identificeret, der kræver undersøgelse, såsom tyveri. - Samarbejdspartnere og/eller leverandører
Når du er samarbejdspartner eller leverandør til IDS eller er kontaktperson hos en samarbejdspartner/leverandør, behandler vi oplysninger om dit navn, firmanavn, virksomhedsadresse, arbejdstelefonnummer, e-mailadresse og titel samt offentligt tilgængelig information og øvrige oplysninger, som du giver til os.
Vi behandler oplysningerne til brug for kontraktstyring samt for at modtage varer og tjenester fra vores leverandører og samarbejdspartnere og hvor det er relevant, for at opfylde aftaler med vores kunder. Vores grundlag for behandlingen er aftalen med dig (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b) eller vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f).
Andre generelle formål med behandlingen af data
Vi kan berige de oplysninger, som er beskrevet ovenfor med information fra andre kilder. Det kan være offentlig tilgængelig information – herunder information, som vi får igennem almindelige tilgængelige kilder.
Oplysninger, som vi har indhentet til de formål, som er beskrevet ovenfor, kan vi desuden behandle med henblik på overholdelse af love og regler, som vi er underlagt i forbindelse med driften af vores virksomhed eller for at opfylde forskellige indberetnings- eller oplysningsforpligtelser i henhold til gældende love og regler (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).
Hvis IDS sælger hele eller en del af vores virksomhed eller sælger eller overfører vores aktiver eller på anden måde er involveret i en fusion eller overførsel af hele eller en væsentlig del af vores virksomhed, kan vi overføre dine oplysninger til den part eller de parter, der er involveret i overførslen som led i denne transaktion, når det kan ske i henhold til lovgivningen (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Endeligt kan vi behandle dine personoplysninger for at håndhæve eller forsvare vores eller tredjemands juridiske rettigheder eller legitime interesser, i tilfælde hvor dette er nødvendigt, sagligt og proportionelt (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).
Deling af dine data med andre
Vi kan videregive dine persondata internt hos IDS og til andre leverandører og/eller serviceudbydere i forbindelse med den almindelige drift af vores forretning.
Vi kan endvidere videregive dine persondata til en offentlig myndighed i situationer, hvor vi konkret er forpligtiget til at videregive dine persondata i medfør af lovgivning og underretningsforpligtigelser, som vi er underlagt.
Vi forsøger at begrænse videregivelsen af persondata i personhenførbar form og dermed videregivelsen af oplysninger, som kan henføres til dig personligt.
Vi overlader desuden dine personoplysninger til databehandlere, fx i forbindelse med administration af vores it-systemer. Vores databehandlere behandler alene dine personoplysninger til vores formål og på vores instruks. Vi indgår databehandleraftaler med vores databehandlere for at sikre, at den nødvendige sikkerhed er på plads og for at beskytte oplysningerne og overholde vores databeskyttelsesforpligtelser.
Overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS
Vi kan i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger overføre oplysningerne til lande uden for EU/EØS. Databeskyttelseslovgivningen i disse lande kan være lempeligere, end den er i Danmark og det øvrige EU/EØS. I visse lande har EU-Kommissionen dog fastlagt, at databeskyttelsesniveauet er på højde med det beskyttelsesniveau, der er i EU/EØS. Hvis vi overfører personoplysninger til lande, hvor det ikke er tilfældet, vil overførslen af dine personoplysninger til disse lande uden for EU/EØS ske på baggrund af de af EU-Kommissionen udarbejdede standardoverførelseskontrakter, eller andet lignende overførselsgrundlag, der er specielt udarbejdet for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Du kan læse mere om overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS på EU-Kommissionens hjemmesiden.
Opbevaringsperiode, dataintegritet og sikkerhed
Dine personoplysninger opbevares ikke længere, end det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de er indsamlet. Når dine oplysninger ikke længere er nødvendige, vil vi sikre, at de slettes på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Det er vores politik at beskytte personoplysninger ved at træffe tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Dine rettigheder
Som registreret har du en række rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Du kan – ubetinget og til enhver tid – trække ethvert samtykke tilbage. Det kan ske ved at sende en e-mail til os (se e-mail ovenfor). Tilbagekaldelse af dit samtykke vil ikke have nogen negativ indvirkning. Det kan dog betyde, at vi ikke fremover kan opfylde specifikke anmodninger fra dig. Tilbagekaldelse af dit samtykke vil ikke påvirke lovligheden af behandlingen på grundlag af samtykke, inden det trækkes tilbage. Endvidere vil det ikke påvirke nogen behandling, der udføres på anden lovlig basis.
Du kan desuden – ubetinget og til enhver tid – gøre indsigelser gældende på vores behandling, når den sker på baggrund af vores legitime interesse.
Dine rettigheder omfatter også følgende:
Ret til indsigt: Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.
Ret til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget og ufuldstændige personoplysninger fuldstændiggjort.
Ret til sletning (retten til at blive glemt): I særlige tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger om dig, inden det tidspunkt, hvor vi almindeligvis vil slette dine oplysninger.
Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til at gøre indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, og altid hvis behandlingen er med henblik på direkte markedsføring.
Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden.
Ret til at indgive klage: Du kan til enhver tid indgive klage til Datatilsynet over vores behandling af personoplysninger. Se mere datatilsynet.dk, hvor du også kan finde yderligere information om dine rettigheder som registreret.
Opdateringer
Vi evaluerer og opdaterer løbende denne informationsmeddelelse. Det er derfor en god idé at holde dig regelmæssigt opdateret. Øverst kan du se, hvornår den sidst er blev opdateret. Den seneste version vil altid være tilgængelig på vores hjemmeside.